Fælles Sprog III

Sundhed Social

Fælles Sprog III forenkler arbejdsgange og gør det nemmere at opdatere og genbruge oplysninger på tværs af fagområder i borgerens omsorgsjournal

Fælles Sprog III er en fælleskommunal metode og standard for dokumentation af den kommunale opgaveløsning på sundheds- og ældreområdet. Fælles Sprog III - i daglig tale blot FSIII - skal skabe bedre sammenhæng, kvalitet og effektivitet for den enkelte borger. I projektet har vi fokus på at forenkle arbejdsgange og gøre det nemmere at opdatere og genbruge oplysninger på tværs af fagområder i borgerens omsorgsjournal.

Gennem implementeringen af ensartede begreber, klassifikationer og tilpassede arbejdsgange på tværs af fagområder og kommuner, bidrages der til en bedre sammenhæng, kvalitet og effektivitet for den enkelte borger.

I 2013 blev Fælles Sprog III en del af den Fællesoffentlige strategi for digital velfærd og nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Formålet med FSIII er at skabe øget borgertilfredshed, så borgeren oplever, at der er en bedre sammenhæng i den kommunale opgaveløsning og at borgerinddragelsen understøttes. 

I 2016 blev FSIII færdigudviklet og afløste FSI og FSII. KL har haft Fælles Sprog III som projekt fra udvikling til endelig implementering i 2020.

KOMBIT overtog drift- og vedligeholdelsesopgaven af Fælles Sprog III-metoden og -standarden fra KL den 1. maj 2021. I den forbindelse blev der etableret en ny forvaltningsenhed, som blandt andet har til opgave at:

  • Være i dialog med kommuner og leverandører
  • Håndtere ændringsanmodninger
  • Forvalte standarder og klassifikationer

Begrebsklassifikationer:

KL har sammen med kommunale arbejdsgrupper udvalgt nogle specifikke begreber som anvendes i sagsbehandlingen i forbindelse med udredning, tildeling af indsatser og myndighedsopfølgning. Begreberne er blevet forsynet med hver deres unikke kode, en term og en definition. It-leverandørerne kan hente de klassificerede begreber og bruge dem i de forskellige fagsystemer. På den måde kan vi understøtte at begreberne bliver/er de samme på tværs af systemerne og at der etableres et fælles sprog på området.

Obligatorisk data:

Formålet med oversigten over obligatoriske FSIII-data er at synliggøre, hvad der er obligatoriske FSIII-data jf. datastandarderne. På baggrund af oversigten kan kommunerne således trække data ud af it-fagsystemerne på en sammenlignelig måde på tværs af kommuner og it-fagsystemer på områderne for hjemmepleje og sygepleje. Dette styrker grundlaget for databaseret fælleskommunal læring. 

Du kan læse mere om obligatoriske FSIII-data i vores dokumentbibliotek her.

FKgateway:

Formålet med den fælleskommunale gateway er at indsamle og videredistribuere data fra det kommunale sundheds- og ældreområde. I gatewayens første version indsamles data fra den fælleskommunale dokumentationsstandard Fælles Sprog III. Disse data distribueres aktuelt til Sundhedsdatastyrelsen og til Kombit, hvor de vil blive gjort tilgængelige i det Fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS) KL Gateway

Tre fora understøtter arbejdet med Fælles Sprog III
For at understøtte arbejdet med Fælles Sprog III, er der etableret tre fora: Beslutningsforum, Rådgiverforum og Leverandørforum. Beslutningsforum har deltagere fra KL, KOMBIT og direktører/faglige chefer fra kommunerne. Rådgiverforummet har bred repræsentation fra kommunerne både geografisk, systemteknisk og fagligt, mens Leverandørforum består af alle EOJ-leverandørerne, og der samarbejdes omkring udviklingsplaner.

FSIII har fælles Beslutningsforum og Leverandørforum med projektet Fælles Faglige Begreber.

De tre fora sikrer forretningsmæssige hensyn, vurderer og prioriterer ændringsanmodninger samt yder faglig rådgivning og drøfter den bedste praksis omkring FSIII.

Deltagerne i de tre fora kan ses her.

På denne side kan du finde mere information om FSIII, og danne dig et overblik over de forskellige informationskanaler, KOMBIT benytter i sin kommunikation vedr. FSIII.

FSIIIs dokumentbibliotek Tilmeld dig FSIIIs kommunale samarbejdsrum FSIII forenklingen FSIII Aktivitetsplan 2024

Tilmeld dig nyt fra FSIII

Felter med (*) skal udfyldes

Sara Pointing Rasmussen
Forretningsspecialist
Børn, Kultur, Social & Sundhed
Ewa Starup
Forretningsspecialist
Børn, Kultur, Social & Sundhed