• Forside
  • Nyhedsbreve
  • E-Læringsvideoer
    • Temaer
    • Moduler
  • Dokumenter
    • FSIII Metoden
    • FSIII Klassifikationer
    • Implementering
    • For IT-leverandører
    • Baggrundsmateriale
    • Prægovernance
    • Sundhedslov §119, 140
    • Oplæg om FSIII
    • Projekter i KL
    • Historisk materiale
      • Kompatibilitetsvurdering
    • Spørgsmål & Svar
  • Kontakt
KL Logo


 
mail
Nyhedsbrev 02/04/23
Kære Gæst,

Kære læser af FSIII-nyhedsbrevet
 
KOMBIT er i gang med at forberede oprettelsen af driftsenheden for Kommunernes Fællesdata. Som nævnt i det seneste nyhedsbrev bliver enhedens opgave at sikre standardernes legitimitet og nytte, samt varetage drift og vedligehold af de faglige begreber, klassifikationerne og klassifikationsserveren tilknyttet FSIII. I vil blive informeret, når der er nyt om oprettelsen af Kommunernes Fællesdata.
 
I mellemtiden afslutter KL ved udgangen af i år planmæssigt udviklingsprojekterne for udvidelse af FSIII til genoptræning (SUL §140) og sundhedsfremme og forebyggelse (SUL §119). De nye klassifikationer er nu stillet til rådighed på klassifikationsserveren, og vedlagt dette nyhedsbrev kan du finde yderligere informationer om de nye områder i FSIII.
 
Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul.

Nye FSIII-klassifikationer og vejledninger

Ultimo 2017 igangsatte KL to udviklingsprojekter, som en del af den planlagte udvidelse af FSIII:
  • FSIII genoptræning - i regi af den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020
  • FSIII sundhedsfremme og forebyggelse - i regi af Sundhedsdataprogrammet.
 
Som resultat af de to udviklingsprojekter er der udviklet nye tilstande og indsatser til brug i tilbud efter hhv. sundhedslovens §119 og sundhedslovens §140. Der er for nuværende ingen forpligtende aftale om national implementering.
 
Til både FSIII genoptræning og FSIII sundhedsfremme og forebyggelse er der udarbejdet en vejledning målrettet kommuner. Vejledningerne indeholder en introduktion til de nye klassifikationer samt anbefalinger til implementering.
 
Vejledningerne målrettet kommuner og tilhørerende materialer er tilgængelige via http://fs3.nu/dokumenter/sundhedslov-119-140. 
 
KL er desuden i dialog med EOJ-leverandørerne. Dialogen vil fortsætte ind i 2020, og skal bl.a. føre til udarbejdelsen af vejledninger målrettet leverandører. Vejledningerne målrettet leverandører forventes færdige inden udgangen af 1. kvartal 2020, og vil bl.a. indeholde anbefalinger til teknisk implementering.

Særligt for FSIII genoptræning

Som en del af FSIII genoptræning er der desuden foretaget et genbesøg af servicelovens §83a og §86 stk. 1 og 2 samt den generiske procesmodel anvendt i hjemme- og sygeplejen. På baggrund heraf har KL, i samarbejde med den kommunale arbejdsgruppe, beskrevet behov og ønsker til videreudvikling af FSIII med det formål, at FSIII skal afspejle dokumentationsbehov for det samlede træningsområde.

Servicelovens §83a og §86 stk. 1 og 2 er på nuværende tidspunkt allerede omfattet af FSIII. De beskrevne behov og ønsker bliver derfor overdraget til KOMBIT, som fremover skal varetage driften af FSIII. Implementering af de beskrevne behov og ønsker forudsætter inddragelse af en bredere kreds af repræsentanter fra både det kommunale træningsområde og hjemmeplejen (myndighed).

Sammenhæng mellem tilstande

FSIII er nu udviklet til fire områder:

  • FSIII hjemmepleje
  • FSIII sygepleje
  • FSIII genoptræning
  • FSIII sundhedsfremme og forebyggelse

 
Visionen med FSIII er at bidrage til bedre sammenhæng og mere datagenbrug på tværs af fagområder.
 
De klassificerede tilstande giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng og mere datagenbrug. Ved udarbejdelsen af tilstande har KL i samarbejde med begrebsspecialister identificeret begreber i SNOMED CT-terminologien. Anvendelsen af SNOMED CT er det der skaber muligheden for sammenhæng mellem tilstande, som anvendes på tværs af de kommunale områder.
 
Sammenhæng og datagenbrug forudsætter ikke, at der arbejdes med én dokumentationsmetode på tværs af det samlede voksenområde.
 
Du kan læse mere om SNOMED CT og sammenhæng mellem tilstande i dokumentet ”Introduktion til sammenhæng mellem fælleskommunale tilstande” på http://fs3.nu/dokumenter/klassifikationer.
 

--
www.fs3.nu | Kontaktmessage
--